Søg på:

MEDLEMS LOG IND

Medlemsnr.:
Postnr.:

CoopPlus 

Af simon færch|
28 april 2010 

En del af FDB’s overskud går tilbage til medlemmerne og til samfundet. Fordi vores medlemmer er medejere af FDB, skal de have del overskuddet. Det sker gennem kontante fordele. Som medlem af FDB eller en brugsforening får du nemlig adgang til CoopPlus, der er et attraktivt fordelsprogram med mange fordele:

  • PlusPoint når du handler i medlemsbutikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen. Jo mere du køber, jo flere PlusPoint får du.
  • Medlemstilbud og fordele, der passer til dig og dine forbrugsvaner.
  • Fordele hos en lang række samarbejdspartnere inden for bolig, bil, økonomi, forsikring, rejser mv.
  • Tilbud og nyheder via mail
  • Adgang til PlusTorvet på www.coopplus.dk, hvor du kan reservere varer for dine PlusPoint
  • Din egen side på www.coopplus.dk hvor du kan se din Plus saldo og få overblik over dine medlemsfordele

> Læs mere om CoopPlus her

Nedenfor kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om medlemsfordelsprogrammet CoopPlus. Har du et spørgsmål, som du ikke finder svar på her, er du velkommen til at skrive til vores medlemsservice

> Her kan du se de nye medlemsvilkår og datapolitik

> Her kan du se spørgsmål og svar til vores nye model for andelskapitalen
 
Hvad er CoopPlus fordelsprogram?
CoopPlus er et nyt fordelsprogram for medlemmer af FDB og Brugsforeningerne, hvor du har mulighed for at få PlusPoint, når du handler. Jo mere du handler, jo flere point får du. Gennem CoopPlus kan du desuden pr. e-mail få tilbud, der passer til dig. Du kan læse mere om CoopPlus og medlemsfordelene på  www.coopplus.dk .

Min nabo, som også er medlem af FDB, har ikke modtaget en invitation til CoopPlus. Hvorfor ikke?
Vi udsender invitationer til CoopPlus fordelsprogram løbende fra maj 2010 indtil starten af oktober 2010. Har din nabo ikke modtaget en invitation senest i oktober, kan vedkommende henvende sig til Medlemsservice på telefon 43 86 20 20.

Hvorfor skal jeg acceptere de nye medlemsvilkår for at være med i CoopPlus? Du skal sige ja til, at vi bruger oplysninger om dig og om tidligere og fremtidige indkøb i medlemsbutikkerne. Vi bruger oplysningerne til at finde og udvælge de rigtige tilbud til dig. Du kan læse vores datapolitik på www.coopplus.dk eller bag på den invitation til CoopPlus, som du har modtaget med posten.

Hvordan kan jeg se, om jeg er tilmeldt CoopPlus?
Hvis du har fået scannet dit medlemskort, kan du se nederst på din bon, om du er med i CoopPlus. Der vil foruden dit FDB- medlemsnummer også stå ”CoopPlus”.

Hvad er PlusPoint?
Du får PlusPoint, når du handler i medlemsbutikkerne, det vil sige Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, LokalBrugsen og Brugsen. Princippet er enkelt. Så snart du har købt for mere end 500 kroner på en måned, er du på PlusTrin 1 og får 1 point for hver 10 kroner, du køber for.

Ved køb for mere end 1.000 kroner på samme måned, nås PlusTrin 2, som giver 2 point for hver 10 kroner, der købes for. Sådan fortsætter det op til PlusTrin 4, som er det højeste trin.

Enkelte varer og tjenester giver ikke PlusPoint, for eksempel håndkøbsmedicin, spil og tobaksvarer. Du kan læse om hvilke varer, der ikke er pointgivende nedenfor.

Husk altid at få scannet stregkoden på dit kort, når du handler.

Giver alle varer PlusPoint?
Følgende varer giver ikke PlusPoint:
Aviser, cigaretter, rygeartikler, fyringsolie, benzin, frimærker, billetter, håndkøbsmedicin, gavechecks, pant og returpant vedr. emballage, alle former for spil og lotterier samt serviceydelser hos andre; herunder for eksempel oprettelse af abonnement og salg af telekort.

Du får heller ikke PlusPoint, når du reserverer varer på PlusTorvet og køber for dine PlusPoint i medlemsbutikkerne. Desuden giver medlemstilbud og fordele opnået gennem vores partnere ikke PlusPoint, men det giver tilgengæld bonus og rabat som hidtil.

Hvor meget skal jeg købe for at få point?
Princippet er enkelt. Så snart du har købt for mere end 500 kroner på en måned, er du på PlusTrin 1 og får 1 point for hver 10 kroner, du køber for.

Ved køb for mere end 1.000 kroner på samme måned, nås PlusTrin 2, som giver 2 point for hver 10 kroner, der købes for. Sådan fortsætter det op til PlusTrin 4, som er det højeste trin.

Pointtilskrivningen for dine køb følger kalendermånederne. Når en måned er gået, nulstilles dit PlusTrin, og du begynder forfra på skalaen. Men man beholder naturligvis alle de PlusPoint, man har fået i tidligere måneder.

Hvorfor har jeg ikke fået flere point?
Bemærk at du får point fra den dato, du har været inde at tilmelde dig CoopPlus på hjemmesiden www.CoopPlus.dk .
Når du har købt for mere end 500 kroner på en måned, begynder du at få PlusPoint. Du kan førlge med i, hvor mange point du har fået og hvor du har optjent dem på din profil på www.coopplus.dk , som du opretter, når du tilmelder dig.

Bliver mine PlusPoint slettet, når en måned er gået?
Nej, dine PlusPoint bliver ikke slettet, men den skala, som bestemmer, hvor mange point du får per krone, bliver nulstillet hver måned.

Hvad kan jeg bruge PlusPoint til?
Du kan bruge dine PlusPoint til at reservere varer på PlusTorvet på www.coopplus.dk . Her kan du se en udstilling af varer, som du kan reservere for dine point og hente i en medlemsbutik efter eget valg. Du vil i udvalgte kampagneperioder også kunne bruge dine point på varer i butikken.

Min ægtefælle/samlever har sit eget medlemskort. Kan han/hun også få PlusPoint?
Vi udsender invitationer til CoopPlus fordelsprogram løbende fra maj 2010 indtil starten af oktober 2010.  Når din ægtefælle/samlever har modtaget sin invitation og har tilmeldt sig CoopPlus, kan I vælge at samle jeres køb på én fælles husstandskonto, så I hurtigere kommer op på et højere PlusTrin. Er I i tvivl om, hvorvidt I sparer op til samme konto, kan I kontakte Medlemsservice på telefon 43 86 20 20.

Skal jeg melde mig til e-mail-servicen?
Nej, men du går glip af en masse gode tilbud og spændende nyheder, hvis du ikke melder dig til e-mails fra CoopPlus. CoopPlus giver ikke e-mail-adresser videre til tredjepart.

Kan jeg senere framelde mig e-mail-servicen?
Ja, du kan til enhver tid framelde dig under min profil i menuen ”Mit medlemskab” på www.coopplus.dk . Du kan også finde et link til afmelding nederst i de e-mails, du modtager fra CoopPlus.

Hvem kan se, hvad jeg har købt?
Oplysningerne gemmes i en stor database, og tilbuddene udvælges i en automatisk proces. Der er ingen, der direkte følger med i, hvad du køber. Du grupperes med andre medlemmer med en lignende indkøbsprofil. Profilen bruges til målrettet kommunikation og tilbud til dig.
Du kan læse vores datapolitik på www.coopplus.dk eller bag på det brev, du har modtaget med invitationen til CoopPlus.

Mit medlemskort er mistet eller gået i stykker - hvad gør jeg?
Du kan bestille et erstatningskort via en formular på www.coopplus.dk eller ved at ringe til Medlemsservice på telefon 43 86 20 20. Kortet er gratis.

Kan jeg få flere bikort?
Du kan bestille flere bikort via en formular på www.coopplus.dk eller ved at ringe til Medlemsservice på telefon 43 86 20 20.
Bemærk at man skal være tilmeldt CoopPlus for at kunne få bikort.

Mit FDB medlems- og betalingskort er mistet eller gået i stykker – hvad gør jeg?
Du kan ringe til FDB Medlemsservice på telefon 43 86 20 20 – tastevalg 2.

Har jeg stadig adgang til de almindelige FDB medlemsfordele for eksempel medlemstilbud?
Ja, du har både adgang til de nuværende, almindelige FDB medlemsfordele samt de nye fordele, som blandt andet PlusPoint på dine indkøb, når du deltager i CoopPlus fordelsprogrammet. Du har også mulighed for at deltage i PointChancen hvor du kan vinde 3.500 point hver måned.

Hvor kan jeg ændre mine personlige oplysninger?
Ændringer som adresse, tilhørsbutik og lignende kan du selv rette under min profil i menuen ”Mit medlemskab” på www.coopplus.dk . Du kan også udfylde et ændringsbilag i en af vores medlemsbutikker.

Kan jeg fortsætte med at bruge mit gamle grå FDB medlemskort?
Hvis du har modtaget et rødt CoopPlus kort og har tilmeldt dig CoopPlus, kan du ikke længere benytte dit grå medlemskort.

Hvor kan jeg henvende mig, hvis jeg har spørgsmål til mit medlemskab og til CoopPlus fordelsprogram?
Du kan søge efter svar her på siden. Du kan også kontakte FDB Medlemsservice på telefon 43 86 20 20.